Fremtidens anvendelse af organogene jorde - SEGES Projektsitet
Projektets formål er at fremme en omkostningseffektiv anvendelse af organogene jorde med en optimering af anvendelsen i forhold til produktion, klima, miljø og natur. Målet er at udvikle metoder, der kan understøtte landmanden i at finde frem til de bedste anvendelser af de organogene jorde.
Projektet er tre-årigt og vil have fokus på den nuværende og fremtidige arealanvendelse af organogene jorde med hensyn til klima, natur, miljø og landbrugsproduktion, samt samarbejde og involvering i udvalgte case-områder. Til en start foretages en kortlægning af organogene jorders potentialer i fht. klima, miljø, natur og disse jordes værdi for landbrugsproduktionen. Herefter udarbejdes en beslutningsmodel, der overfor landmanden kan vise muligheder og potentialer ved forskellg anvendelse af organogene jorde, og hvordan indsatser med fordel kan tilrettelægges for at indfri potentialerne. Der udvikles og afprøves nye produktionsformer på organogene jorde. I de forskellige scenarier undersøges de økonomiske muligheder og konsekvenser ved de forskellige forretningsområder.
For den enkelte landmand kan udtagningen ramme hårdt og påvirke bedriftens indtjeningsmuligheder såvel som fremtidig ejendomsværdi. Der er brug for at finde metoder, som kan bidrage til at sikre, at landmanden kan finde økonomi i udtagning af organogene jorde. Det undersøges bl.a. hvad der skal til for at omdanne arealerne til natur. Dette undersøges via modelscenarier. Det er vigtigt at få lodsejerene involveret lokalt og sikre et godt samarbejde mellem mange aktører hvis klima-, natur- og miljø indsatser skal implementeres fremefter. Projekt vil understøtte udtagning og anvendelse af organogene jorde i 2-3 udvalgte case-områder.
Projektets effekter vil være at den fremtidige anvendelse af organogene jorde samlet set giver størst mulig værdi til gavn for klima, natur og miljø samt for de landmænd, der har arealerne.
Effekten vil være en øgning i planlagte og gennemførte projekter for organogene jorde på minimum 20 pct. årligt i forhold til nuværende niveau.
Præsentation afholdt i forbindelse med møde med Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Klimarådet, Kommunernes Landsforening og Aarhus Universitet vedr. udtagning af lavbundsjord.
Præsentation til SEGES' webinar, som omhandler status på udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, hvad er det for nogle arealer, hvor ligger de henne, og hvad bruges de til.
Kontakt kommune eller Naturstyrelsen, hvis du har lavbundsjord/tørvejord, du gerne vil have permanent vådlagt. Vær opmærksom på, at det ofte drejer sig om mange lodsejere, der skal være enige.
Foreløbig rapport om de organogene jordes naturpotentialerog hvordan disse eventuel kan fremmes når der også gøres en indsats for klima og/eller miljø.
Projekt Fremtidens anvendelse af organogene jorde samarbejder med Interreg projektet Canape. SEGES har opsat time lapse kameraer for at følge væksten i forsøget.
Etablering af paludikultur i 2020. Gennem et samarbejde mellem SEGES og et specialeprojekt på Aarhus Universitet er der i 2019-2020 udført markforsøg med bredbladet dunhammer (Typha latifolia) ved Vejrumbro nær AU’s forskningsfaciliteter i Foulum.
For nogle landmænd vil udtagning af humusholdige lavbundsjorde være en økonomisk fordel – for andre kan udtagningen medføre et tab. Resultatet afhænger bl.a. af nudrift og udbytteniveau, størrelsen af tilskud og eventuelt værditab på jorden.
Ved at samtænke biomasseproduktion med pleje af arealerne, kan man opnå både en indtjening fra arealerne samtidig med, at de holdes lysåbne. I dette notat er antagelserne for budgetkalkuler for rørgræs og dunhammere beskrevet.
Dunhammer er et interessant produkt til biogasproduktion og værdien afhænger af mængden af gas, som man producerer. I dette notat er resultaterne fra udrådningsforsøg med dunhammer beskrevet.
Involvering af lodsejere i større lavbundsprojekt ved Store Vorslunde, Give. Udfordinger og konklusioner af det forløbelige arbejde i et mindre udvalgt projektområde med sikker klimaeffekt.
I planlægningsfasen er det vigtig at være åben for flere typer af projekter, da lodsejere, opland, terræn, jordtyper og drænsystemer kommer til at afgøre hvilket projekt, der kan være en reel mulighed.
Hvis lavbundsjorden sættes under vand, er det slut med at dyrke landbrugsafgrøder. Her kan i stedet dyrkes paludikulturer, som fx dunhammer, rørgræs, standsvingel eller rajsvingel. Paludikulturer har positive klima-, miljø- og naturmæssige effekter.
Paludikultur dyrkes på vådlagte lavbunds- og tørvejorde. Dyrkningsmetoden har positive klima-, miljø- og naturmæssige effekter. Paludikulturer kan blandt andet producere protein og energi og bruges som isoleringsmateriale.
Gå ind på Landmand.dk og se tørvekortet sammen med dine marker. Her ser du, hvilke af dine marker der er klassificeret som tørvejord. Se link til lavbundsprojekter.
I Store Vildmose genopretter man højmosen. Højmosen og de dyrkede marker ligger side om side, og det kan lade sig gøre, fordi der er etableret en dæmning, som sikrer, at vandet ikke dræner ud af højmosen.
På de drænede lavbundsjorde, frigøres der en del CO2, som bidrager til klimaudfordringerne. Ved at stoppe med at dræne kan CO2 fastholdes i tørven, men til gengæld er det andre afgrøder, som skal i spil på de våde jorde.
